Diagnose
Symptomer på kolangiokarcinom
Klik her og få information om symptomer på kolangiokarcinom.
Sådan kan kolangiokarcinom diagnosticeres
En generel klinisk undersøgelse hos en læge samt blodprøver kan indikere, om der bør udføres flere speciallægeundersøgelser. Ud over generelle sundhedstests, herunder kontrol af leverfunktionen, kan følgende tests bruges til at diagnosticere kolangiokarcinom:
Ultralydsscanning
Denne test bruger lydbølger til at skabe et billede af galdegangene og omgivende organer. Testen er smertefri og tager ca. 15-20 minutter.
Computertomografi-scanning (CT)
En CT-scanning tager en række røntgenbilleder, så der dannes et tredimensionelt billede af kroppens indre. Normalt gives en drik eller en indsprøjtning før scanningen for at gøre det muligt at afbilde specifikke områder mere tydeligt. Scanningen er smertefri og tager ca. 10-30 minutter.
Magnetisk resonansbilleddannelse (MR)
Denne test ligner en CT-scanning, men bruger magnetiske felter i stedet for røntgenstråler. Under en MR-scanning ligger patienten fladt på et leje og flyttes inde i scanneren, som er en metalcylinder. Scanningen er smertefri og tager ca. 30 minutter.
En MR bruger magnetiske felter til at skabe et detaljeret billede af kroppens indre.
Under en MR-scanning ligger patienten fladt på et leje, der automatisk flyttes rundt inde i en metalcylinder. Cylinderen indeholder en kraftig magnet. Patienter med metal i kroppen, fx en hjertemonitor, pacemaker, kirurgiske klips eller knoglestifter, kan muligvis ikke få foretaget en MR-scanning på grund af påvirkningen af magnetiske felter på disse implantater.
Der gives normalt en indsprøjtning for at gøre det muligt at se billederne mere tydeligt.
Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
Denne procedure bruges til at få et røntgenbillede af bugspytkirtelgangen og galdegangen. I nogle tilfælde kan det også bruges til at fjerne blokeringen af galdegangen.
Et tyndt bøjeligt rør (et endoskop) føres gennem munden ned i maven og ind i tolvfingertarmen. Lægen kan derefter kigge ned i endoskopet for at finde åbningen til galdegangen, og hvor bugspytkirtelgangen dræner ind i tolvfingertarmen. Et farvestof, som vises på røntgen, kan sprøjtes ind i gangene, hvilket vil hjælpe med at vise, om der er nogen abnormitet eller blokering. Hvor en blokering opdages, kan en stent (et lille rør) indsættes for at åbne den.
Patienter får et afslappende, beroligende middel og en lokalbedøvende spray til at bedøve halsen før denne procedure, samt antibiotika for at forhindre eventuel infektion. Normalt har man en overnatning på hospitalet.
Endoskopisk ultralydsskanning (EUS)
Denne type scanning ligner en ERCP, men involverer en ultralydssonde, der føres ned gennem endoskopet, hvor der udføres en ultralydsscanning af bugspytkirtlen og de omgivende strukturer.
Perkutan transhepatisk kolangiografi (PTC)
Dette indgreb bruges til at tage et røntgenbillede af galdegangen. Det kan også bruges til at tage en biopsi (få en prøve af væv) fra tumoren.
Patienten får et afslappende beroligende middel, og et område på højre side af maven bedøves ved indsprøjtning med lokalbedøvelse. En tynd nål føres derefter gennem huden ind i leveren, et farvestof sprøjtes ind i galdegangen i leveren. Der tages røntgenbilleder for at se, om der er nogen abnormitet eller blokering af gangene.
Antibiotika gives før og efter indgrebet for at forhindre infektion. Normalt har man en overnatning på hospitalet.
Positronemissionstomografi (PET)
En PET-scanning er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse. Den giver læger mulighed for at se, hvordan visse væv og organer fungerer i kroppen.
En PET-scanning kan påvise ændringer i kroppen på celleniveau. Den adskiller sig fra andre billeddiagnostiske undersøgelser, såsom MR- eller CT-scanninger, hvor billedet ændrer sig, når en sygdom er udviklet så langt, at den har påvirket det omgivende væv eller de omgivende organer.
En PET-scanning ses som en komplementær undersøgelse. Det betyder, at den normalt bruges sammen med andre tests, såsom røntgenbilleder eller MR-scanninger.
PET-scanninger udføres ved at indsprøjte en lille mængde radioaktivt kemikalie i venerne. Når kemikaliet føres gennem kroppen, absorberes det af organer og væv. I løbet af undersøgelsen registrerer en scanner den energi, som cellerne producerer. En computer konverterer optagelsen til tredimensionelle billeder af et område af kroppen, og alle celler, der ændrer sig, vises i en lysere kontrast i forhold til alle omgivende, normale celler.
Patienter har brug for meget lidt forberedelse, før de får foretaget en PET-scanning. Det udføres normalt ambulant. De fleste patienter får simpelthen restriktioner på mad eller drikke i 6 til 12 timer før testen, hvilket tager cirka 2 timer at gennemføre. En PET-scanning er smertefri, og bivirkninger er usandsynlige.
Angiogram
Dette er en undersøgelse for at kigge på blodkarrene. Galdegangen ligger meget tæt på store blodkar, der fører blod til og fra leveren. Et angiogram kan bruges til at se, om nogen af blodkarrene bliver påvirket af kræft i galdegangene.
Angiogrammer udføres på røntgenafdelingen. Et tyndt rør føres ind i en arterie i lysken, og et farvestof sprøjtes derefter ind i dette rør. Farvestoffet kommer ind i blodcirkulationen, hvilket gør det nemmere at se blodkarrene på røntgen.
Biopsi
Testresultater kan indikere tilstedeværelsen af kolangiokarcinom, men ofte er den eneste måde at bekræfte dette på ved en biopsi.
Under en biopsi tages nogle celler eller væv fra det berørte område af galdegangene. Disse undersøges dernæst under et mikroskop. En biopsi kan udføres under en ERCP eller PTC.
Der kan bruges CT eller ultralyd samtidigt for at sikre, at biopsien tages fra det korrekte sted.
Laparoskopi
En laparoskopi bruges nogle gange til at hjælpe med at diagnosticere kolangiokarcinom og udføres under generel anæstesi.
Under en laparoskopi laves et snit i maven, og et rør med et lille kamera på enden føres ind i kroppen, så en kirurg kan se inde i maven for at undersøge galdegangen og vævet omkring den for kræft.
Stadieinddeling
Stadiet for en kræftsygdom er et udtryk, der bruges til at beskrive dens omfang, og hvor langt den kan have spredt sig ud over, hvor den oprindeligt udviklede sig. Når man kender stadiet for en kræftsygdom, hjælper det lægerne med at bestemme sværhedsgraden af sygdommen og træffe beslutning om den mest passende behandling.
Kræft kan spredes i kroppen, gennem blodbanen eller gennem lymfesystemet. Lymfesystemet er en del af kroppens forsvar mod infektion og sygdom. Det består af et netværk af lymfeknuder forbundet med tynde kar.
Ved at undersøge lymfeknuderne tæt på galdesystemet kan stadiet for kolangiokarcinom vurderes.
TNM-stadieinddeling for kolangiokarcinom (galdegangskræft)
TNM står for Tumour (cancer), Node and Metastasis (tumor, lymfeknude og metastaser).
- T beskriver størrelsen på den primære tumor
- N beskriver, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne
- M beskriver, om kræften har spredt sig til et andet sted i kroppen (metastaser)
Hver type kolangiokarcinom – intrahepatisk, hilar (eller perihilær) og ekstrahepatisk (distal) – er individuelt opført under TNM-stadieinddelingssystemet.
TNM- (tumor, lymfeknude og metastaser) stadieinddeling for:
- Intrahepatisk kolangiokarcinom
- Hilar (perihilar) kolangiokarcinom
- Ekstrahepatisk (distal) kolangiokarcinom
Intrahepatisk kolangiokarcinom
T-stadier af intrahepatisk kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| Tis | Tumoren er kun inden for de øverste lag af de celler, der beklæder galdegangene |
| T1 | Der er en tumor i galdegangen, men den er vokset dybere ind i galdegangens væg |
| T2a | En tumor er vokset gennem galdegangens væg ind i et nærliggende blodkar |
| T2b | Der er mere end én tumor, der måske eller måske ikke er vokset ind i et nærliggende blodkar |
| T3 | Tumoren er enten vokset ind i det væv, der dækker leveren (bughinden) eller er vokset ind i nærliggende strukturer uden for leveren, såsom tarmen |
| T4 | Tumoren har spredt sig til leveren ved at vokse langs gangene |
N-stadier af intrahepatisk kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| N0 | Der er ingen kræftceller i lymfeknuderne |
| N1 | Der er kræftceller i lymfeknuderne |
M-stadier af intrahepatisk kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| M0 | Der er ingen tegn på spredning af kræft |
| M1 | Der er tegn på, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen uden for galdegangene |
Hilar (perihilar) kolangiokarcinom
T-stadier af hilar (perihilar) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| Tis | Der er en tumor, men kun inden for de øverste lag af de celler, der beklæder galdegangene |
| T1 | Tumoren er vokset dybere ind i galdegangens væg |
| T2a | Tumoren er vokset gennem galdegangens væg ind i fedtvævet omkring den |
| T2b | Tumoren er vokset ind i hoveddelen af leveren ved siden af galdegangen |
| T3 | Tumoren er vokset ind i et af leverens hovedblodkar (portvenen eller leverarterien) |
| T4 | Tumoren er vokset ind i højre og venstre levergaldegange. Eller den er vokset ind i flere end ét af blodkarrene. Eller den er vokset ind i en levergaldegang og flere end ét blodkar |
N-stadier af hilar (perihilar) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| N0 | Der er ingen kræftceller i lymfeknuderne |
| N1 | Der er kræftceller i lymfeknuder nær ved galdegangene |
| N2 | Der er kræftceller i lymfeknuder længere væk, for eksempel i brystet |
M-stadier af hilar (perihilar) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| M0 | Der er ingen tegn på spredning af kræft |
| M1 | Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen uden for galdegangene |
Ekstrahepatisk (distal) kolangiokarcinom
T-stadier af ekstrahepatisk (distal) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| Tis | Der er en tumor, men kun inden for de øverste lag af de celler, der beklæder galdegangene |
| T1 | Tumoren er kun inde i galdegangen, men er vokset dybere ind i galdegangens væg |
| T2 | Tumoren er vokset igennem galdegangens væg |
| T3 | Tumoren er vokset ind i galdeblæren, bugspytkirtlen, tyndtarmen eller andre nærliggende organer |
| T4 | Tumoren er vokset ind i det store blodkar i maven (aorta), hvor den slutter sig til leverens hovedblodkar (leverarterien) |
N-stadier af ekstrahepatisk (distal) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| N0 | Der er ingen kræftceller i lymfeknuderne |
| N1 | Der er kræftceller i lymfeknuderne |
M-stadier af ekstrahepatisk (distal) kolangiokarcinom
| Stadie | Kriterier |
| M0 | Der er ingen tegn på spredning af kræft |
| M1 | Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen uden for galdegangene |
Gradering
Gradering refererer til, hvordan kræftceller fremstår ved undersøgelse i mikroskop og kan give en idé om, hvor hurtigt en kræftsygdom kan udvikle sig.
- Lav grad lav grad betyder, at kræftcellerne ligner normale celler meget; de er normalt langsomtvoksende og er mindre tilbøjelige til at sprede sig
- I tumorer med høj grad ser cellerne unormale ud, de er tilbøjelige til at vokse hurtigere og er mere tilbøjelige til at spredes
Hjemmeside opdateret januar 2022
